fredag den 9. oktober 2015

TRÆN EFTER DIN KROPSFORM



a0c8kropsform.png
Kilde: http://www.mode.dk/modeblogs/fa-det-bedste-ud-af-dine-former/


Når vi snakker træning, er der mange elementer, der spiller ind. Kost, træningsform, viljestyrke og ikke mindst mål. Det er uhyre vigtigt, synes jeg, at sætte sig et mål for, hvad man gerne vil opnå. Det kunne f.eks. være, hvordan man gerne vil se ud, hvor meget styrke man vil have eller hvor meget man gerne vil tabe sig.
Når man har sat sig et mål, er det vigtigt, at lære sin kropstype at kende. De fleste regner med at hyppig og hård træning bærer frugt, men gør man det ikke efter sin kropstype, vil der komme problemer. Det er vigtigt at huske på, at det, der virker på mig - en klassisk timeglas - ikke vil virke på dig, som måske er avisformet eller måske æbleformet. Vi er alle forskellige, specielt når det gælder om, hvordan vi hurtigst taber det overskydende fedt. Glem ikke at udover kropstyper, skal man også lægge mærke til, om man har en hurtig eller langsom forbrændingsproces.
✮ 
Pæreformet
Er du pæreformet, og har problemer med store lår, numse og brede hofter er de lange løbeture hér ideelle. Løbeturene vil hjælpe med blodcirkulationen, som for alvor vil sætte skub i baller og lår. Denne kropstype har oftest smalle skuldre, og derfor skal man have hele kroppen i baghovedet når man træner. Det kan nemt komme til at være lidt uproportionalt med smalle skuldre med brede hofter. F.eks. ville lange løbeture samt styrketræning af arme og overkrop hjælpe dig godt på vej.
✮ 
Æbleformet
Er du æbleformet, og har problemer med at fedtet samler sig i maveregionen, så er lange løbeture og træningspas en dårlig idé. Det er, efter min mening, langt bedre med kortere og hårdere intervaller, eftersom dette vil sætte et kæmpe skub i fedtforbrændingen og de inderste muskler. Samtidig har æblerne oftest en flad numse, hvor det hér ville være ideelt at få trænet numsen. F.eks. ville squats, lunges og intervalløb eller cirkeltræning hjælpe dig godt på vej. 
✮ 
Timeglas
Er du mere timeglasformet, så vil jeg våge at påstå at alle træningsformer gælder hér. Dog skal man passe på det ikke tager overhånd, for når man har former, så kan man nemt komme til at træne benene lidt større end man ønsker eller armene for den sags skyld. Fokusér derfor på intervaltræning og eller løbetræning og kombiner dette med styrketræning, både vægte og funktionelt med egen vægt. Pas på med at vægtforøge, medmindre du selvfølgelig er til den slags.
✮ 
Avisformet

Er du avis, og dermed - så at sige - en streg i luften, så er styrketræning ideelt her. Få gang i de bagvedliggende muskler, og byg dig op til en mere muskuløs og tonet krop, da man desværre ikke kan trylle bryster frem. Numse og tonede muskler kan du til gengæld ganske let komme af sted med, med den rette form for styrketræning, hvor du eksempelvis øger din vægt for hver træningsgang.

Har du nogle gode råd til træningsformer efter din kropstype?


//Amalie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv her ...