onsdag den 13. januar 2016

LOOK: BIG, BOLD AND BEAUTIFUL PONYTAIL



Jeg synes det var på tide, at vi fik gang i et hårlook her på bloggen. Jeg er rimelig okay til makeup, og ved også en del, men mine største styrker ligger egentlig ved hår og frisurer! Derfor deler jeg i dag et smukt, fedt og nemt look til både hverdag og fest. Og i denne anledning har jeg fået lov at låne min skønne veninde Carolines manke.

LET'S BEGIN!

STEP 1

Red håret, og put eventuelt lidt volume mousse i håret for at skabe en mere holdbar volume i stylingen.

STEP 2

Lav en sideskilning, sprøjt lidt hårspray i skilningen og i det omkringliggende hår og tupér med fingerspidserne eller en tupékam. Gentag på anden side.

STEP 3

Saml håret i en moderat høj hestehale - sørg dog for ikke at glatte og skrabe håret for meget fortil, da vi ønsker et lidt rodet look som det ses på de 2 billeder herunder.

 - - - - - -

STEP 4

Del hestehalen op i 2-3 lag. Spænd fast, så de holdes væk fra det nederste lag og start nedefra.

STEP 5 - GLATTEJERN STYLER

Nu skal der laves krøller! Dette gøres enten med et glattejern, som ghd Classic IV Styleren som jeg bruger her, eller med et krøllejern, som ses herunder. Du tager en passende størrelse hårtot, og vikler rundt om glattejernet, så der til sidst sidder en lang tot og falder ned, som det ses her på billedet, roligt trækker du glattejernet ned, og skaber på den måde en smuk krølle med dit glattejern. OBS! Husk at holde styleren samme vej igennem hele krølleseancen, så der opnås et look med ensartede krøller til sidst ;)

STEP 5 - KRØLLEJERN STYLER

Her laves krøllerne med et ovalt krøllejern eller styler fra ghd, kaldet Ultimate Collection Eclipse Styler. Den laver de flotteste bølgede krøller, der undgår at blive for papillot lignende. Dette fungerer fuldstændig som et klassisk krøllejern - bare husk at hold styleren samme vej igennem hele krølleseancen, så der opnås et look med ensartede krøller til sidst ;)

STEP 6

Så er krøllerne lavet, og hænger nu i mindre pæne separerede totter. Det må vi hellere gøre noget ved - men først(!), giv lige hele molevitten en gang hårspray og vent små 5 minutter.

STEP 7

Tag din børste og red forsigtigt og roligt totterne ud, så disse flotte bølger viser sig, og håret samler sig mere elegant. Kram lidt voks i håret og spidserne og saml den uglede frizzyness der let opstår ved en styling.

STEP 8

Herefter tager du en af de nederste totter fra hestehalen, og vikler den rundt om og fæstner enden under alt håret så den ikke er til at se. Afslut med det sidste sprøjt hårspray, og eventuelt en omgang glansspray for at sætte prikken over i'et.

Et voilá!



Håber I nød lidt inspiration til håret! More to come! 
// Caroline

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv her ...