fredag den 30. oktober 2015

MINE OKTOBER FAVORITTER

FAVORTITMALLE.jpg
Det er blevet sidste dag i måneden, og i den forbindelse synes jeg det kunne være sjovt, at dele med jer, hvad jeg har haft af skønheds favoritter i denne måned. Såfremt det er populært, vil jeg fremover den sidste dag i måneden komme med et indlæg omkring mine favoritter, og hvad jeg synes om dem. Mine favoritter i oktober er følgende:

1. MAC Face and Body foundation Denne foundation har jeg haft af flere omgange, og den vinder gang på gang mit hjerte. Vil sågar vove at påstå at den er min hellige gral, når det kommer til foundations. Den giver simpelthen den lækreste, mest sunde glød og så holder den dejligt længe på min hud. Derudover føles den let på huden, og fugter i løbet af dagen. I like!

2. Real Technique Sculpting Brush

Denne pensel opdagede jeg for en uges tid siden, som værende ganske brugbar, da den kan bruges i forskellige sammenhænge. Ikke nok med, at den er fantastisk til det, den er skabt for; kontur, så er den mindst ligeså fantastisk til foundation! Jeg bruger den gerne både til foundation, men særligt også creme kontur/bronzer, klarer den super fint.


3. Replica “Beach Walk” parfume

Da jeg arbejdede i parfumeafdelingen i Magasin opdagede jeg denne parfume. Normalt sværger jeg til The Body Shop Vanilla Body Mist, men denne vandt mit hjerte med den søde og lette duft, der uden tøven drømmer mig væk til sol, strand og glade dage, sammen med min dejlige familie.
4. DipBrow Pomade i farven Blonde fra Anastasia

Dette super hypede produkt købte jeg med hjem fra min ferie i LA i sommers, og lige fra start var jeg hooked. Farven er super fin, og passer til mine bryn, og derudover så er det et produkt, der er overraskende nemt at arbejde med, og som det helt store plus, så vil jeg vove at påstå at produktet er noget nær vandfast; den forsvinder i hvert fald ikke på mig.

5. Mary-Lou Manizer fra The Balm

Nok den mest fantastiske highlighter, jeg længe har prøvet. Den er shiny, men uden for meget glimmer, og så giver den den lækreste, naturlige glød, jeg nogensinde har prøvet! Der er ikke andet at sige end prøv den, og jeg er sikker på, at I vil elske den mindst ligeså meget som jeg!


6. Hoola Bronzer fra Benefit

En gammel favorit, som jeg netop har fundet frem igen. Går du efter en bronzer med masser af glimmer i, så er dette ikke den rette bronzer. Men går du derimod efter en bronzer, der fint giver lidt farve til ansigtet uden at være for voldsom, så har du fundet vinderen!


7. MAC Cosmetics 168 pensel 
En favorit, der nok aldrig forsvinder. Jeg bruger den til bronzer, kontur, blush, highlighter; ALT, hvad jeg kan komme til! Den påfører alt smukt, og med dens bløde hår, er den fantastisk at arbejde med.

8. Blush i farven “Mocha” fra MAC Cosmetics

Også en gammel favorit, jeg endnu engang har fundet frem. Farven er en lækker, støvet rosa, som jeg synes gør sig ganske fint til de kolde måneder. Den giver et fint skær, der svagt giver et rødmende udseende. Påfør den med din MAC 168 pensel, og så er du good to go!

9. Lock-it concealer fra Kat von D

Denne concealer blev også købt med hjem fra LA, og har været en fast bestanddel i min morgen rutine lige siden. Den dækker til perfektion, er let i konsistensen og giver et dejligt, naturligt udtryk. Concealeren kommer til Danmark til februar, sammen med resten af Kat von D’s kollektion, hvilket bliver helt fantastisk!


10. Vitamin C healthy Glow Boosting Moisturiser fra The Body Shop

En super fin creme til dem, der ligesom jeg, ønsker øget glød til ansigtet. Min hud er dog så tør, at jeg må gå over med en anden ansigtscreme, da den ikke fugter helt igennem. Dog kan jeg se store fremskridt efter brug af denne, og derfor er jeg fan!


11. Glow Tonic fra Pixi
Min nye, yndlings tonic, som jeg omtalte i mit glødende look her. Den eksfolierer blidt huden samt giver glød, og efter brug af den i et stykke tid, kan jeg i den grad se resultater! Jeg bruger den efter jeg har vasket mit ansigt, og der gør den sig ganske fint.


Har I nogle favoritter denne måned?

//Amalie

torsdag den 29. oktober 2015

101: EN GUIDE TIL MAKEUPPENSLER

Det kan være skræmmende at gå ind i en skønhedsbutik og forsøge at gå efter den rigtige makeup pensel. Med så mange typer af makeup pensler (og al for lidt forklaring på, hvad de er til for) kan du føle dig tabt, men frygt ej, jeg er her for at gøre det simpelt for jer. Nedenfor finder I en guide til hvilke pensler, der findes, hvornår de skal bruges, hvad de skal bruges til, og vigtigst af alt; hvordan man vasker dem. 

Før du går ud og investerer i makeup pensler, er det altid en god idé lige at tjekke markedet først. Find ud af dit behov i forhold til, hvor mange pensler du skal bruge, og hvor mange penge du føler for at smide efter dem. Personligt har jeg sikkert alt for mange, men samtidig kan jeg ikke leve uden. En hver makeup-junkie som jeg får aldrig nok, så derfor skal billederne af min kollektion selvfølgelig ikke kopieres, hvis det ikke passer til dig og dit behov :)

De mest essentielle pensler:
Foundation pensel: Den klassiske af disse er flad, og minder lidt om en malerpensel. Det er også den de fleste kaster sig ud i først. Den fungerer som den ser ud; til at male flydende foundation på ansigtet med. Den gør sig ganske fint som en begynder foundation pensel. Når man mestrer denne kan man altid udvide sin horisont til mere avancerede pensler såsom en svamp eller en buffing-brush. Et eksempel på en foundation pensel findes her.

Concealer pensel: Denne pensel skal fungere, og se ud, som foundation penslen foroven; være flad. Dog skal denne være en smule mindre, og til at have med at gøre. Husk på, at hvis du har meget at dække, er det rarest med en mindre pensel, der kan komme ind i alle kroge. Mit bud på en concealer pensel findes her.

Pudder pensel: Denne pensel er oftest lidt større og mere fluffy. I virkeligheden er der ikke så mange krav til denne pensel, end at den skal være stor og kunne pensle pudder på ansigtet i et nemt strøg, der giv en let dækning. Mit bud findes her.

Blush/kontur pensel: I mine øjne går en blush og kontur pensel hånd i hånd, og for mit vedkommende behøver den ene ikke udelukke den anden. En konturpensel kan sagtens bruges til blush og omvendt. Sørg bare for den er mindre i størrelsen end en pudder pensel, og gerne har en lille vinkel på sig, så du nemt kan variere mellem blush og kontur. Mit bud findes her.

Flad øjenskygge pensel: Denne type pensel kan variere meget, og fås i flere varianter. Som oftest skal det bære være en flad pensel, der passer på øjenlåget. Vil du gerne bruge den til creme øjenskygger foreslår jeg en pensel med syntetiske hår, da disse er nemmere at rense igen efter brug. Hav gerne to eller tre af disse i din samling så du nemt kan skifte øjenskygge, og dermed lege med forskellige looks uden at skulle vaske penslen efter hvert dyp i en ny farve. Et eksempel kunne være denne.

Fluffy øjenskygge pensel: Denne pensel er uden tvivl den vigtigste, når det kommer til din øjenmakeup. Den skal være kuppelformet, samt være tilpas fluffy til at kunne blende øjenskyggen ud med. Når jeg siger den er den vigtigste pensel i forhold til din øjenmakeup, så mener jeg, at et øjenskygge-look aldrig ser helt gennemført ud uden at være tonet ud til perfektion. Hav også gerne en til to styks af denne slags i din samling, så du nemt kan skifte teknik, og eventuelt skifte imellem en ren pensel og en pensel dyppet i øjenskygge, for den mest perfekte udtoning. Så blend, blend, blend! Min yndlings er denne.

Øjenbryns pensel: Denne pensel skal gerne være lille og skrå, sådan opnår du i mine øjne nemmest et resultat. Hvor tyk eller tynd den er, er for mig sådan set ligegyldigt bare den hjælper til et mere naturligt øjenbryns-look. Til øjenbrynspudder er denne fantastisk.

Øjenbryns/øjenvippe kam: Denne type kam/pensel er fantastisk med sine to sider; den ene som en kam, den anden som en pensel, der nemt kan rede brynene igennem. Brug kammen til når øjenskyggen klumper, og som sagt, den anden ende til hurtigt at rede brynene igennem efter der er blevet fyldt ud, og inden du kommer en bryns gele på. Mit bud findes her.Når man snakker om at vaske sine pensler, så er der to måder dette kan gøres på; spot cleaning, og deep cleaning.

Spot cleaning skal gøres efter hvert brug af penslen (oftest de små), så den er klar til en ny øjenskyggefarve. Dette gøres så du ikke blander rundt i dine forskellige øjenskyggefarver. Spot cleaning gøres ved hjælp af en brush cleanser, som er en væske, der ikke skummer, men blot agerer lidt ligesom en neglelaksfjerner; hurtigt og nemt. 

Hvordan gør man?
Læg penslen flat på et stykke køkkenrulle, og hæld så et par dråber af cleanseren ned over penslen. Tør penslen af ad flere omgange i henholdsvis tørt køkkenrulle og vådt køkkenrulle (det er vådt pga. din cleanser). Her behøves ikke vand. Du kan finde en brush cleanser hos de fleste penselmærker blandt andet hos MAC her og e.l.f. her.

Deep cleaning skal gøres cirka en gang om ugen, og fungerer for penslen lidt som når du vasker dit hår. Som navnet også antyder, kommer den altså helt i dybden. Dette gøres så penslen beholder sin form og sine bløde hår. Faktisk kan det ses på nogens hud, når penslen skal vaskes, fordi den til sidst har ophobet så mange bakterier i sig, at man begynder at få bumser. Derfor, vask jeres pensler, piger! Jeg bruger gerne bare en almindelig hårshampoo uden for meget parfume og andet dårligt i, og her er specielt babyshampoo blevet en favorit for mig.

Hvordan gør man?
Lad vandet i din håndvask løbe i en tynd stråle, og gør det mellem-lunkent. Før penslen ind under UDEN at gøre hele skaftet vådt. Det vil sige, gør kun hårene våde. På den måde undgår du at vandet løber ned i limen, der holder hårene fast, og derved får penslen til at tabe sine hår. Påfør i håndfladen en klat shampoo, tag penslen, og kør den nu rundt i sæben. Vask ud indtil vandet løber klart ud af penslen; hvis behovet er til det, vask da efter en gang eller to mere. Køb sæben i diverse butikker, blandt andet Matas her.

Har I nogle gode råd og anbefalinger til pensler?

//Amalie


onsdag den 28. oktober 2015

101: DASHING LASHES

Åhhh! Er der noget smukkere end smukke, buede, lange vipper? Nej vel? Men mascara, øjenvippebukkere og gode gener tager os altså ikke længere end som så. DERFOR er jeg blevet helt tosset med falske vipper ved særlige lejligheder. Jeg går faktisk ikke til fest eller i byen uden efterhånden; og det er simpelthen bare grundet så mange gode oplevelser med dem. Min mascara løber ikke i løbet af aftenen, mine vipper holder sig bukkede, og ja, det får altså bare min makeup og øjne til at se helt fantastiske ud. Det behøver ikke være de helt store og vilde af slagsen - min favorit er faktisk ofte den “naturlige” udgave af de unaturlige vipper! Men ja, de kan være nogle små sataner, og hurtigt har man lim over det hele, mens de falske vipper sidder helt forkert. Derfor lader alt for mange være med overhovedet at prøve. Men frygt ej! Hjælpen er her - for hvis man liiiige kan et trick eller to er det ikke så svært. Men allerførst; hvilken vippe skal man vælge? Her er mit eget udpluk af tre forskellige slags vipper:


DE 3 VIPPER FRA MATAS:

#1 i-ENVY by Kiss - Au Naturale 01
#2 Eylure - VOLUME No 101
#3 Depend Kunstige Øjenvipper - Faith
Ja, naturlig er den selvfølgelig ikke hundrede procent, men der findes altså flere slags af disse som giver et mindre voldsomt look, hvis man er mere til det naturlige og minimalistiske. Denne vippe kan præcis dette. Den giver lidt fylde, hvor der måske er mangel, og lidt ekstra længde. Udover det er i-ENVY’s vipper, som er mærket I ser her, mit eget yndlings vippemærke. De fås i de fleste Matas’er, men desværre færre og færre. Jeg kan dog varmt anbefale den store Matas i Lyngby Storcenter, som har, efter min erfaring, det største udvalg af falske vipper i Københavns området.


Vippen her er til helt særlige lejligheder. De, hvor man har gjort ekstra ud af outfittet, makeuppen og muligvis sørget for lidt ekstra kulør; gallaaftenerne osv.! De giver endnu mere fylde, mere længde og mere wow! Disse vipper er fra et nyere mærke, som faktisk er så godt, at det er ved at snige sig op på en favorit plads sammen med i-ENVY. De er også lige 20 kr. dyrere - men er altså i super kvalitet, er naturlige uden at være det, og sidder skide godt. Var faktisk yderst imponeret over resten af dette mærkes udvalg, som i særdeleshed er værd at prøve af - trods den lidt dyrere pris. Man får en del for pengene.

Til sidst har jeg valgt en vippe der er mindre, hmmm.. konservativ og standard som andre. Den har simpelthen en lidt mere uhøjtidelig form - nemlig cat eye. Vipperne er faktisk lavet meget naturligt, da de ikke er for ensartede og “perfekte”, men er lidt mere varierende, og giver derfor ikke et alt for dramatisk og kunstigt look, det store cat eye effekt taget i betragtning. Normalt er jeg faktisk super meget imod Depends vipper, da jeg netop synes de bliver for plastikagtige. Men netop denne vippe vandt faktisk mit hjerte.

HOW TO?


Så har man valgt vippen. Men hvordan kommer den så fra pakken og op på øjet? Vi tager den med 10-hurtige-step-by-step!

  1. Læg din makeup, og øjenmakeup som du ønsker. Et godt tip er som minimum at lægge en eyeliner (tykkelsen er op til dig), men det binder altså looket bedre sammen, og får vippen til at ligne dine egne i højere grad.
  2. Buk dine vipper let hvis behovet er der. Ikke for meget, så kan vippen ikke lægge sig naturligt.
  3. Tjek, at længden på vippen passer til dit øje, hvis ikke så klip den til. Dette gør du ved en lille saks, evt. neglesaks, ved at klippe fra ydersiden af vippen, altså ikke i den ende der peger ind mod øjenkrogen.
  4. Læg et fint lag lim på den falske vippes kant, pas på ikke at overdoser, men gerne lidt mere i enderne.
  5. Vift den i luften i små 20 sekunder stille og roligt indtil limen er klæbrig.
  6. Start med at sætte vippen fast på midten, og juster derefter i begge ender. Sørg for at vippen sidder så tæt på dine egne vipper som muligt, og følger deres buk og forløb. Sådan så den falske vippe nærmest ligger oven på dem og hviler.
  7. TIP! Hvis du synes dine fingre bliver for klumbedumpede, så brug her en pincet til at påsætte vippen.
  8. Pres roligt vippen fast forskellige steder på vippens kant med din fingerspids.
  9. Hvis dine vipper under har rodet sig lidt, tag her en lille nål eller andet spidst og fordel dem på plads igen.
  10. Vent her en små 5 minutter, og tilføj derefter et lækkert lag mascara. FÆRDIG!

Hvilke gyldne tips har du til falske vipper?

//Caroline


tirsdag den 27. oktober 2015

NO FRIZZYNESS, NO SPLITTYNESS, NO EXPENSIVENESS

Spaltede spidser, frizzy hår, tørre rødder, glansløse lokker. Ikke just behagelige ord - men desværre en realitet, for af flere os,  rimelig ofte. Og hvad når der ingen tid, eller penge, er til en tur til frisøren eller lækre overpris produkter? Jo, så må man ty til andre midler, og her er mine 3 yndlings. 3 hurtige saviors til håret; både i form af hårkur, og leave-in kur. Alle sammen med ingredienser du kan finde i køkkenet (eller smutte i Netto og købe for under en 20'er).


#1 AVOCADO & OLIVENOLIE


Bekæmper frizzyness og tilfører fugt. 

Avocado er en super ingrediens til at få styr på sit store og frizzy hår. Det høje indhold af E vitamin i avocadoen får nemt tæmmet håret på plads, og samtidig virker både olien og avocadoen rigtig godt, til at give håret ekstra fugt. 

Du skal bruge:

  • 2-3 avocadoer (afhængigt af dit hårs længde og tykkelse)
  • 2-3 dl. olivenolie
How to? 
  • Mos avocadoen sammen med olivenolien indtil en stort set glat konsistens opnås. 
  • Vask dit hår med shampoo, skyl shampooen ud. 
  • Fordel din avocado-kur i håret, og lad den sidde i 30 min. 
  • Vask derefter ud.

Brug maks en gang om ugen. 






#2 KOKOSOLIE



Fugter tørre spidser, holder dem sunde og samler spidserne hele dagen.

Kokosolien har vist sig at være gudsgave til tørre og spaltede spidser. Olien fungerer rigtig godt i håndklæde tørt hår, til at samle, fugte og give et lækkert finish i håret hele dagen.

Du skal bruge:
  • Kokosolie - denne fra Urtekram er med 100 procent sikkerhed ikke tilsat noget, og er økologisk (kan købes i stortset alle supermarkeder)
How to?
  • Vask dit hår som du plejer. 
  • Tør det med dit håndklæde ved at samle håret og presse med håndklædet omkring det. 
  • Tag en LILLE ært af kokoslien og fordel i dine spidser. 
  • Vend dit hoved nedad og få fat i spidserne inderst også. 
  • Lad dit hår tørre. 





#3 BANAN & OLIVENOLIE

Tilfører fugt, reparerer spaltede spidser og giver glans. 

Bananer er høje på naturlige fedtstoffer og olier, der tilfører fugt, kalium der opbygger proteiner og vitaminer, der giver næring og glans til håret. Bananer er i en kombination med olivenolie en gylden kur, der reparerer håret i dybden, og hjælper og forebygger de spaltede spidser ved hjælp af det protein bananen tilfører håret og styrker det. Tilføj evt. lidt honning for at skabe endnu mere glans. 

Du skal bruge:
  • 2-3 bananer 
  • 2-3 dl olivenolie 
  • (1  spsk honning)
How to?
  • Blend bananerne og olien til en smoothie (ingen klumper!)
  • Fordel kuren i håret, og pak ind i en badehætte eller en pose i 30 minutter.
  • Vask ud med vand, og derefter shampoo.
Brug omkring 1 gang hver anden uge. 


Hvad er din yndlings hjemmelavede hårkur?

//Caroline

mandag den 26. oktober 2015

LOOK: FALLING FOR AUTUMN

Jeg er gået i efterårsmode, og blev derfor inspireret til at lave dette look, der binder en mørk læbe sammen med brunlige og lilla nuancer. En efterårstrend, som mange dyrker, og som jeg spår en stor fremtid! I'm in love.

FORBEREDELSE AF HUD
Jeg lagde ud med at bruge min elskede Embriolysse Lait Creme, som virkelig gør underværker for min tørre hud. Derefter sprayede jeg med min Urban Decay All Nighter Setting Spray, da den gør sig ganske godt både under makeuppen, som primer, og som afsluttende spray, hvis man vil have den ultimative holdbarhed ud af sin makeup. 

HUD
Jeg elsker min Nars Sheer Glow foundation i farven Santa Fe (Sephora) og derfor lagde jeg den også som base til dette look. Den giver både skøn glød, og ultimativ men lækker dækning.Under øjnene lagde jeg min Maybelline Age Rewind concealer (fås ikke i DK), der er blevet en sand favorit hos mig. På urenheder og røde mærker lagde jeg MAC Studio Finish Concealer i farven NC20. Jeg brugte en fugtig Real Techniques svamp til at påføre alle disse produkter for den mest naturlige og ensartede hud.

ØJNE
Til dagens look har jeg udelukkende gjort brug af denne øjenskygge palette, nemlig Sleek i-Divine Matte v2 palette. Jeg elsker matte øjenskygger, som disse, specielt i de kolde måneder. Desværre har jeg smidt papiret med navnene på øjenskyggerne væk, så derfor har jeg vedlagt et billede af paletten, samt givet skyggerne tal, så I nemt kan følge med.
Jeg lagde ud med at lægge min yndlingsprimer Urban Decay Primer Potion, og gik derefter ind med øjenskygge nr. 1 fra paletten, for at have en base, der var nem at arbejde med. Derefter gik jeg ind med øjenskygge nr. 2 og lagde den i globelinjen med min Kiko eyes 200 (fås ikke i DK) pensel. På hele det bevægelse øjenlåg lagde jeg farve nr. 3 med Ecotools eyeshadow pensel, og blendede den ind i globelinjen, ved hjælp af Kiko penslen fra før og lidt mere af øjenskygge nr. 2. I min ydre kant af øjet lagde jeg langs mine vipper øjenskygge nr. 5 og trak den i en v-form op i globelinjen. Øjenskygge nr. 4 lagde jeg slutteligt ovenpå øjenskygge 5, for en mere intens lilla farve. Under mine underste vipper lagde jeg først øjenskygge nr. 2 og gik derefter ind med øjenskygge 5, dog med en let hånd, da jeg ikke ville have en for kraftig farve under øjet. Slutteligt lagde jeg min Smoky Eyes Eyeliner fra Elisabeth Arden for et mere defineret look.

ØJENBRYN
Efter øjnemakeuppen lagde jeg Anastasia Beverly Hills Dipbrow Pomade i farven Blonde, som virkelig er blevet en favorit hos mig. Jeg påførte den med Real Techniques Eyeliner Brush. Herefter redte jeg mine bryn på plads med endnu en favorit, nemlig Maybelline Brow Drama i farven Dark Brown.

TILBAGE TIL HUDEN
Herefter gik jeg tilbage til huden, og påførte to pudre fra Anastasia Beverly Hills Contour Kit i farverne Banana og Vanilla under øjnene, da dette virkelig lysner op, og får min concealer til at blive på hele dagen. Til dette brugte jeg Real Techniques Setting Brush. I T-zonen brugte jeg i MAC Studio Fix pudder i farven NC25, som i virkeligheden er en pudder foundation, men som fungerer perfekt til at mattere huden, så det holder hele dagen. Denne påførte jeg med min Ecotools Blush Brush.

KINDER
Som bronzer lagde jeg min Hoola Bronzer fra Benefit (Sephora), på mine kindben og ved mine tindinger. Her brugte jeg samme pensel, som til min pudder. Eftersom der er så meget fokus på øjne og læber, lagde jeg ikke en kontur farve, da dette ville blive for meget. Til blush brugte jeg Milani Baked Blush i farven Lluminoso, og påførte den med min MAC 168 penselFor at tilføje en masse glød lagde jeg på mine kindben, amorbuen, næsen og hagen The Balm Mary-Lou Manizer med Real Techniques fan pensel.

VIPPER
Først bukkede jeg mine vipper med min øjenvippebukker fra Chanel (Magasin). Herefter påførte jeg Max Factor MasterPieceMax i Black i rigelige mængder, dog kun på de øverste vipper. På de underste vipper lagde jeg MAC Extended Play Lash. 

LÆBER
Til at starte med tegnede jeg mine læber op i kanten med min Younblood Lip Liner i farven Pinot i en smuk, mørk blommefarve. For at skabe lidt kontrast og få mine læber til at syne større, lagde jeg den mørke på midten af mine læber, både den øverste og nederste læbe. Jeg sluttede af med min Giorgio Armani læbestift i farven 406.

TIL SLUT
Jeg sluttede af med endnu et spray af min Urban Decay All Nighter Setting Spray, for at få min makeup til at holde længst muligt.

Hvad synes I om looket? Jeg er personligt ellevild med dramatiske looks som dette, specielt i efteråret.

//Amalie


fredag den 23. oktober 2015

LOOK: STRÅLENDE, SMUKKE & SIMPLE ØJNE



Ihhh! Idag er det blevet min tur til at lave et look. Og jeg har sådan glædet mig :D
Jeg er personligt stor fan af smukt malede øjne, der virkelig får dem til at skinne og stå frem - både til hverdag og fest. Jeg er tosset med makeupfrie dage - 100 procent - men jeg elsker allermest når jeg selv, og andre, lige har gjort dét ekstra i form af en lille ekstra eyeliner streg til at skabe lidt kant, eller har tilføjet en smuk øjenskygge, der virkelig komplimenterer øjet. Jeg ville derfor så gerne lave en step-by-step til et klassisk og smukt makeup look, kun fokuseret på øjnene til hverdag, eller småfestlige begivenheder. Her kan man med fordel smide et par falske vipper på, og tage i byen! Dette look går til det hele og til alle. Lad os komme igang! (OBS! På hvert billede kan I på højre øje se pågældende steps færdige resultat, og på venstre påførelsen af pågældende produkt, brug af pensel osv.)
Start med din favorit primer til at lægge en god base. Jeg bruger her min favorit Urban Decay Eyeshadow Primer Portion Anti-Aging. Fordel i et fint lag på hele øjenlåget, og gerne helt op under øjenbrynene.

Læg en fint skinnende baseskygge i form af en hudfarvet og lys øjenskygge med en smule shine eller glimmer. Jeg bruger her Bootycall fra Naked2-paletten fra Urban Decay. Med penslen fra paletten fordeler jeg her øjenskyggen på hele øjenlåget, også i øjenkrogen, og en smule lige under brynene.

Nu lægger jeg en blid skygge i globelinjen for at skabe lidt figur på mine øjne. Dette er faktisk nemmest, hvis man holder øjnene en smule åbne, og simpelthen bare følger bukket i globelinjen roligt med penslen. Jeg bruger her en øjenskygge fra bareMinerals ved navn Boardwalk i en jordbrun nuance, ved hjælp af en flad men kraftig øjenskygge pensel.

For at samle begge farver, overgangene og for at binde hele looket sammen, påfører jeg øverst et mildt lag af Suspect fra Naked2-paletten. En metalic og brunlig øjenskygge med shine og glimmer. Brug denne til at blende skyggen i globelinjen sammen med resten. Jeg bruger her min 217 Blending Brush fra MAC Cosmetics. (Hvis du ikke allerede ejer den, eller noget tilsvarende, så kan jeg ikke andet end at anbefale at anskaffe dig sådan en. Den kan redde enhver øjenskygge katastrofe med dens blendende effekt).

Buk dine vipper. Jeg bruger her min FULL LASH CURLER fra MAC Cosmetics. Men, som Amalie tidligere har skrevet er det ikke prisen, der bestemmer kvaliteten af din øjenvippebukker. Sephora gør det også rimelig godt, når det kommer til de små vidundere.
Et godt tip er både at bukke dine vipper inde ved rødderne af dine vipper, men også en gang længere ude, der hvor du ønsker bukket skal være. Det giver det mest naturlige look når du bukker vipper, så de ikke bare stikker lige op uden et smukt buk.
For at sætte prikken over i’et, eller stregen gennem ø’et for at komme med en mere passende metafor, bruger jeg her min all time favorite: Rimmel ScandalEyes Precision Micro Eyeliner 001 Black. Man kan selv bestemme hvor tyk eller tynd streg man ønsker, og hvor lang ens wing skal være. Jeg foretrækker dog til netop dette look, at stregen skal være nogenlunde tydelig, og afsluttes rimelig lige og naturligt i forhold til min øjenlågskant. (Altså ikke en for buet wing). Tricket er at bygge stregen op stille og roligt. Der er altså ingen grund til at tegne den hele i et strøg (Det lykkes sjældent alligevel). For at lave den mest naturlige og perfekte wing, gælder det simpelthen bare om at følge øjets form, og lade stregen ende mest naturligt. Netop dette kan ses, hvis du starter med bare at tegne stregen og afslutte den uden wing. Her kan man netop ofte se hvordan man skal forme ens wing pænest til sidst.
Brug en angled brow brush og læg en blid kant ved undervipperne. Jeg bruger her Tease fra Naked2-paletten, som en smuk grålilla farve.
Brug en lysgivende øjenskygge til at skabe liv og åbne dine øjne, ved at lægge en smule i øjenkrogen, og gerne også føre den en smule ud langs undervipperne, som det ses på billedt herover. Jeg bruger her en blanding af Bootycall og Verve fra Naked2-paletten.


MASCARA! Og massere af det. Jeg bruger min favorit på fjerde år, Elizabeth Arden Ceramide Lash Extending Mascara Black. Start helt inde fra roden af dine øjenvipper og bevæg i zigzag første halvdel af vippen og træk applikatoren bestemt, men roligt ud resten af vejen, for at skabe de mest fyldige og lange vipper. Husk at komme helt ud i siden for at give den mest voluminøse effekt. Giv også dine undervipper en blid tur med mascaraen.


Håber I har nydt at få lidt inspiration til et simpelt, men smukt look til hverdag og fest!
PS! Glæd jer til næste uge hvor vi kører full on CARMA Beauty Week! En uge spækket med skønhedsindlæg!

//Caroline

onsdag den 21. oktober 2015

GIRLS TRIP: DESTINATIONER

Er der noget bedre end at komme væk fra hverdagen, og nyde sine veninder? Nogle af de bedste minder jeg har er fra pigeture med mine bedste veninder. Om det så har været skitur i gymnasiet, en tur til Berlin, sommerferie på Mallorca, en kort weekend i et sommerhus med alle pigerne, eller et smut til en lækker destination i Danmark for en enkelt overnatning. Det er næsten ligegyldigt, hvor man er - så længe man får lidt tid sammen, enten med sin ene bedste veninde, eller hele pigegruppen. Men alligevel er det da ikke en dårlig sidegevinst også at få set noget nyt, og muligvis opleve en ny by, vel?
Jeg har derfor valgt i dag, at præsentere jer for mine 3 bedste bud på destination til en pigetur! 3 bud med hvert sit budget og af forskellig type:
Tag en tur væk over en weekend, med alle dine bedste veninder i et sommerhus. Jeg tør næsten vædde med, at minimum én af jeres familier ejer et sommerhus, og det er da bare at udnytte det så meget som muligt. I kan enten gøre en minidruktur ud af det, og dele alle jeres bommerter og hemmeligheder over alt for meget hvidvin, eller gå totalt i sommerhusstemning, og fyre op for det ene film-marathon efter det andet. Alt fra alle Anja og Victor-filmene, til hele Twilight-sagaen. Bag nogle lækre boller, og smid jer hulter til bulter i sofaen. Gå evt. en lang tur hvis I vil have lidt gang i pudselankerne, og har brug for lidt luftforandring. Det gode ved et sommerhus er, at selvom navnet er en modsigelse i sig selv, så kan de for det meste benyttes hele året - og selvom stranden eller solen ikke er til rådighed, kan et stille sommerhus med te og varme tæpper, være mindst lige så hyggeligt og lækkert over en weekend. Især i selskab med alle sine veninder. Budgettet her kommer selvfølgelig an på, hvor langt I skal, om I skal betale for benzin eller transport osv. Men en weekend som denne burde kunne gøres for under 500 kr.

Netop denne løsning nød Amalie og jeg for få måneder siden, hvor vi indtog Skodsborg Kurhotel & Spa en enkelt overnatning. Et helt døgn med lækre og luksuriøse omgivelser, afslappende spa område og en god gammeldags massage, plus en god nattesøvn var ikke helt dumt, og jeg kan ikke andet end at anbefale at tage sådan en tur på et tidspunkt. Skodsborg er langt fra det eneste sted i Danmark, der tilbyder netop dette; der er hundrede steder af samme slags, men jeg kan i højeste grad anbefale Skodsborg Kurhotel og Spa. Og hvis I nu bor langt væk, så tag turen derhen som en del af oplevelsen. Budgettet er er dog lidt højere end en sommerhustur. Amalie gav mig faktisk denne overnatning i fødselsdagsgave, så jeg slap billigt ud af den, og takkede med en massage af en af Skodsborgs dygtige massører (massage følger ikke med i prisen for en overnatning). Man kan benytte sig af deres SPA Brunch Overnatnings tilbud, som indebærer en overnatning, benyttelse af spa området, fitness og brunch næste morgen, for 2100 kr. for et dobbeltværelse til dig og din bedste veninde.

Man føler sig først rigtig voksen når man har været ude at rejse med sin veninde helt alene uden en voksen, eller nogen som helst andre, der har planlagt turen eller har ansvaret. Man oplever en ny by, eller oplever en gammel påny, med sin veninde. Her kan man gå på café, shoppe, spise god mad og udforske byen. Jeg anbefaler varmt Berlin som destination. Netop dér tog Amalie og jeg til for nogle år siden, og det var den hyggeligste tur. Man kan ofte finde et godt tilbud for et 3 dages ophold på ret lækre hoteller, til ingen pris. Berlin er generelt en billig by når det kommer til mad og shopping; Flybilletter er ikke dyre, og hvis man lyster går der en bus direkte fra DGI-byen i København til Berlin, der tager omkring 5 timer, for små 500 kr. Dette er også en god mulighed hvis man vil have flere penge til shopping ;) Denne er klart den dyreste tur at tage, sammenlignet med de to andre muligheder. Men skal af den grund ikke totalt fraskrives - det kan gøres rimelig fornuftigt og inden for rækkevidde af en studerendes budget. Et fast beløb er dog svært at sætte, da det både indebærer, hvor i Europa man vælger at tage til, hvor meget man går på dyre restauranter, hvornår man køber flybilletterne og hvor meget man shopper. Men det kan gøres for omkring 5.000 alt inklusiv, hvis man gør det ordentligt og velplanlagt, men kan også løbe op omkring 8-10.000 hvis man ønsker (og har råd) til luksus udgaven.


Vælg en af de tre overstående og afsted med dine piger!! It's an order!

Hvilken slags er din ynglingstur at tage med dine veninder?

//Caroline