mandag den 12. oktober 2015

3 HURTIGE TIL EN FLADERE MAVE

“Bildæk”, “dellen”, “pølsen”, “vommen”. Kært barn har mange navne. Det er selvfølgelig den altid svære og udfordrende maveregion, jeg snakker om. Det er så øv, at vi ikke alle er født med flad mave, og nogle af os dermed er nødt til at træne den flad. Når det så er sagt, så elsker jeg at træne, og gør det så ofte jeg kan; træning er ligeså meget sundhed og velvære, som resultater for mig. Når jeg træner min mave, så ynder jeg oftest at gøre det ved hjælp af funktionel træning.  Funktionel træning er for mig idéel, da jeg kommer godt omkring de forskellige muskelgrupper, og derved får trænet den ønskede six-pack op over længere tid, og ikke på rekordtid, hvilket jeg ikke tror er sundt for nogen.
Jeg er på ingen måde nær mit mål, disse øvelser er bare nogle af mine absolutte favoritter, og skal egentlig bare agere som inspiration til jer derude:
v_ups.gif
V-ups m. kettlebell
  1. Startposition: strakte arme og ben.
  2. Løft nu samtidig arme og ben op mod hinanden, til de mødes, og hold for så vidt muligt den strakte position, samtidig med, at du spænder op i maven.
  3. Før arme og ben ned mod gulvet igen, samtidig.
  4. Tip! Er denne øvelse blevet for nem for dig, så udfordr din styrke og brug en kettlebell. Her bruger jeg 8 kg.
Ab_bike.gif
Ab-bike
  1. Startposition: ben liggende strakt ned på gulvet, og arme foldet bag hovedet.
  2. Før nu benene op, spænd op i maven og før albuer og knæ mod hinanden, så de rammer modsat.
  3. Eksempelvis: højre albue mod venstre knæ.
  4. En gammel træner sagde en gang til mig at jo mere du cykler, jo fladere mave får du så cykl away!
Russian_Twistssss.gif
Russian twist m. kettlebell
  1. Startposition: sæt dig på numsen, med ryggen strakt og knæene bøjet mens fødderne rører gulvet.
  2. Før knæ op mod maven, hold samtidig den strakte ryg, men før gerne overkroppen lidt ned mod gulvet, så der kommer en fin vinkel på.
  3. Før ben og arme modsat af hinanden, så armene for eksempel går det venstre, mens knæene føres til højre.
  4. Tip! Er denne øvelse blevet for nem for dig, så udfordr din styrke og brug en kettlebell. Her bruger jeg 8 kg.


Hvilke øvelser er dine yndlings til at træne maven? //Amalie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv her ...