tirsdag den 22. december 2015

JULELOOK PÅ BUDGET: GLITTER LINER OG RØDE LÆBER


Så varer det ikke længe før det er jul, og jeg glæder mig som et lille barn! Jeg tænkte at jeg ville lavet et look I kan have på juleaften, dog med budgetvenlige produkter eftersom jeg gætter på, at alle jeres penge allerede er forsvundet grundet julegaveshopping. Produkterne jeg har brugt til dette look er nogle af mine absolutte favoritter, og prisen gør dem endnu bedre!

HUD
På fugtet hud påførte jeg min glødende primer fra L'oréal. Derefter brugte jeg min Real Tecniques Complexion Sponge til at påføre L'oréal Infallible foundation, en ny favorit, som jeg har hørt super godt om. Den giver en medium-dækning, hvilket jeg synes er ganske fint efter kun ét pump. Den forekommer en smule mat på mig, også selvom den ikke er lavet til dette formål - det er den anden derimod, kaldet L'oréal Infallible Matte foundation. Dog vil jeg sige at den fungerer fantastisk med min tørre hud, og det gør mig ikke spor at den er mere mat end den er markedsført til at være. Under øjnene påførte jeg Rimmel Wake Me Up concealer, der også er en ny favorit, og blendede den ud med svampen.

ØJNE
Som primer på øjenlågene har jeg endnu ikke fundet en budgetvenlig version, der gør sig ligeså godt som min primer fra Urban Decay, derfor brugte jeg altså den. Primeren satte jeg med en løs pudder fra The Body Shop, for at basen ikke klistrede. Jeg linede mine øjne med min Super Liner fra L'oréal, dog en meget tynd streg. Herefter brugte jeg en sort glitter øjenskygge fra L'oréal i farven 014 Eternal Black (Matas). Den smokede jeg ud med en skrå pensel fra Matas' eget penselmærke, som desuden gør sig utroligt godt! Penslerne fra Matas kan jeg klart anbefale. Slutteligt lagde jeg mascara på øverste og underste vipper med Max Factor Masterpiece Max. 

ØJENBRYN
Jeg brugte en øjenbrynsblyant fra The Body Shop til at fylde mine bryn ind med, og toppede derefter af med L'oréal Brow Artist Plumper, der er super god.

TILBAGE TIL HUDEN
Til at sætte min makeup i t-zonen og under øjnene brugte jeg den løse pudder fra The Body Shop i farven 02. Den har små lysreflekterende partikler i sig, så derfor giver den en dejlig glød til den ellers matte hud. Til dette brugte jeg en pudderpensel også fra Matas' eget mærke. Til bronzer brugte jeg den mørke pudder, der kommer i en duo fra Elf sammen med en skøn blush, denne påførte jeg med selvsamme pudderpensel. Jeg brugte dog ikke blushen, der kommer i paletten men derimod Maybelline Dream Mousse blush i farven 25 Rose Petal, som jeg duppede ind med mine fingre. (Jeg tror desværre ikke denne findes i Danmark)

LÆBER
Hvis man vil lave et klassisk julelook kan man ikke helt komme udenom et par røde læber. Derfor lagde jeg en rød læbestift fra Rimmel Provocalips i farven 500 Kiss Me You Fool. Den holder hele aftenen og natten, og er derfor ideel til juleaften hvor der drikkes og spises meget. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv her ...