fredag den 23. oktober 2015

LOOK: STRÅLENDE, SMUKKE & SIMPLE ØJNE



Ihhh! Idag er det blevet min tur til at lave et look. Og jeg har sådan glædet mig :D
Jeg er personligt stor fan af smukt malede øjne, der virkelig får dem til at skinne og stå frem - både til hverdag og fest. Jeg er tosset med makeupfrie dage - 100 procent - men jeg elsker allermest når jeg selv, og andre, lige har gjort dét ekstra i form af en lille ekstra eyeliner streg til at skabe lidt kant, eller har tilføjet en smuk øjenskygge, der virkelig komplimenterer øjet. Jeg ville derfor så gerne lave en step-by-step til et klassisk og smukt makeup look, kun fokuseret på øjnene til hverdag, eller småfestlige begivenheder. Her kan man med fordel smide et par falske vipper på, og tage i byen! Dette look går til det hele og til alle. Lad os komme igang! (OBS! På hvert billede kan I på højre øje se pågældende steps færdige resultat, og på venstre påførelsen af pågældende produkt, brug af pensel osv.)
Start med din favorit primer til at lægge en god base. Jeg bruger her min favorit Urban Decay Eyeshadow Primer Portion Anti-Aging. Fordel i et fint lag på hele øjenlåget, og gerne helt op under øjenbrynene.

Læg en fint skinnende baseskygge i form af en hudfarvet og lys øjenskygge med en smule shine eller glimmer. Jeg bruger her Bootycall fra Naked2-paletten fra Urban Decay. Med penslen fra paletten fordeler jeg her øjenskyggen på hele øjenlåget, også i øjenkrogen, og en smule lige under brynene.

Nu lægger jeg en blid skygge i globelinjen for at skabe lidt figur på mine øjne. Dette er faktisk nemmest, hvis man holder øjnene en smule åbne, og simpelthen bare følger bukket i globelinjen roligt med penslen. Jeg bruger her en øjenskygge fra bareMinerals ved navn Boardwalk i en jordbrun nuance, ved hjælp af en flad men kraftig øjenskygge pensel.

For at samle begge farver, overgangene og for at binde hele looket sammen, påfører jeg øverst et mildt lag af Suspect fra Naked2-paletten. En metalic og brunlig øjenskygge med shine og glimmer. Brug denne til at blende skyggen i globelinjen sammen med resten. Jeg bruger her min 217 Blending Brush fra MAC Cosmetics. (Hvis du ikke allerede ejer den, eller noget tilsvarende, så kan jeg ikke andet end at anbefale at anskaffe dig sådan en. Den kan redde enhver øjenskygge katastrofe med dens blendende effekt).

Buk dine vipper. Jeg bruger her min FULL LASH CURLER fra MAC Cosmetics. Men, som Amalie tidligere har skrevet er det ikke prisen, der bestemmer kvaliteten af din øjenvippebukker. Sephora gør det også rimelig godt, når det kommer til de små vidundere.
Et godt tip er både at bukke dine vipper inde ved rødderne af dine vipper, men også en gang længere ude, der hvor du ønsker bukket skal være. Det giver det mest naturlige look når du bukker vipper, så de ikke bare stikker lige op uden et smukt buk.
For at sætte prikken over i’et, eller stregen gennem ø’et for at komme med en mere passende metafor, bruger jeg her min all time favorite: Rimmel ScandalEyes Precision Micro Eyeliner 001 Black. Man kan selv bestemme hvor tyk eller tynd streg man ønsker, og hvor lang ens wing skal være. Jeg foretrækker dog til netop dette look, at stregen skal være nogenlunde tydelig, og afsluttes rimelig lige og naturligt i forhold til min øjenlågskant. (Altså ikke en for buet wing). Tricket er at bygge stregen op stille og roligt. Der er altså ingen grund til at tegne den hele i et strøg (Det lykkes sjældent alligevel). For at lave den mest naturlige og perfekte wing, gælder det simpelthen bare om at følge øjets form, og lade stregen ende mest naturligt. Netop dette kan ses, hvis du starter med bare at tegne stregen og afslutte den uden wing. Her kan man netop ofte se hvordan man skal forme ens wing pænest til sidst.
Brug en angled brow brush og læg en blid kant ved undervipperne. Jeg bruger her Tease fra Naked2-paletten, som en smuk grålilla farve.
Brug en lysgivende øjenskygge til at skabe liv og åbne dine øjne, ved at lægge en smule i øjenkrogen, og gerne også føre den en smule ud langs undervipperne, som det ses på billedt herover. Jeg bruger her en blanding af Bootycall og Verve fra Naked2-paletten.


MASCARA! Og massere af det. Jeg bruger min favorit på fjerde år, Elizabeth Arden Ceramide Lash Extending Mascara Black. Start helt inde fra roden af dine øjenvipper og bevæg i zigzag første halvdel af vippen og træk applikatoren bestemt, men roligt ud resten af vejen, for at skabe de mest fyldige og lange vipper. Husk at komme helt ud i siden for at give den mest voluminøse effekt. Giv også dine undervipper en blid tur med mascaraen.


Håber I har nydt at få lidt inspiration til et simpelt, men smukt look til hverdag og fest!
PS! Glæd jer til næste uge hvor vi kører full on CARMA Beauty Week! En uge spækket med skønhedsindlæg!

//Caroline

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv her ...