onsdag den 14. oktober 2015

SUNDE BØNNEFRITTER & SYNDIG AIOLI

Igen i dag er det blevet tid til lidt lækkerier. Og er den bedste kombination, når det kommer til alt her i livet, ikke lidt af det sunde og lidt af det syndige? Det er hvert fald min mening. 
Derfor vil jeg i dag gerne dele to opskrifter med jer! Sunde sprøde bønnefritter (som overraskende nok smager af noget, der kommer meget tæt på, hvad en rigtig pommes frittes smager af), og dertil dyppelse; en lækker og fed aioli (det som vi egentlig bare kalder en god gammeldags hvidløgsmayo). 
Perfekt som en sidedish til en god bøf, kylling eller andet lækkert - men gør sig også sin ret som en hyggelig snack!
(med samvittigheden 
nogenlunde i behold).

SUNDE BØNNEFRITTER:
  • Frosne grønne bønner
    (mængde efter eget
    behov)
  • Olivenolie
  • Salt
Varm ovnen til 180 grader. Put bønner i en frysepose, hæld olivenolie ved i en passende mængde, tilføj salt og ryst det hele sammen i posen.
(Pas på med mængden af salt. Aiolien er også salt, og du kan altid tilføje mere, men ikke fjerne).
Fordel bønnerne på en bageplade, og giv dem omkring 30-45 min. Dette afhænger virkelig af ovnen - så kig til dem en gang imellem. Tag dem ud når stort set alle bønner er sprøde og tørre. (Ikke brændte og sorte dog ;))) ).

SYNDIG AIOLI:
  • 4 æggeblommer (hvis du vil være på den sikre side, så køb pasteuriserede)
  • Urtesalt (eller helt normal dødelig salt)
  • Rapsolie
  • 2 tsk dijonsennep
  • 3 tsk sherryeddike elller hvidvinseddike 
  • 2 små fed hvidløg 
TIP NUMMER 1 TIL EN VELLYKKET MAYO! Alle ingredienser skal have cirka samme temperatur. Så ud med olien, æggene og dijonsenneppen af køleskabet i god tid, så det hele når stuetemperatur!
Pisk de fire æggeblommer med et passende nip salt (en lille teske) indtil de er lyse og luftige. Pisk nu olien i, ved kostant at piske i æggene, mens du hælder en tynd stråle olie ned i massen, og lader den binde sig ved piskningen. Forsæt indtil den korrekte mayokonsistens er opnået. (Omkring en dl er ikke forkert. Men prøv dig selv frem).
Når konsistensen er opnået, smager du til med dijonsennep, eddike og hvidløg (presset igennem en hvidløgspresser); Og vend det i roligt, evt. med en dej skraber. Start hellere ud med at tage halvdelen af mængden ved alle tre ting, og fyld på indtil smagen falder i din smag. For som netop pointeret: Der kan altid tilføjes - men aldrig fjernes! 
Server til dine lækre bønnefritter.


Har du andre ideer til typiske fastfoods forklædt som sunde opskrifter?


//Caroline

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv her ...