søndag den 22. november 2015

AMERIKANSKE PANDEKAGER


Da jeg vågnede i morges og så ud af vinduet, regnede det, og kun én ting kom op i mit hovede; pandekager! Lige siden jeg var helt lille, har reglen hos min mormor altid været, at hvis det regner, så får vi pandekager. Så selvfølgelig gik jeg i gang med en pandekagedej! Disse veganske pandekager smager skønt og så er de super hurtige at lave:

Du skal bruge (ca. 8 styks):
  • 170 g hvedemel
  • 2 spiseskeer sukker
  • 2 teskeer bagepulver
  • 1/2 teske salt
  • 3 dl vand
  • 1 spiseske kokosolie
  • 1 spiseske vaniljepulver
  • Topping efter eget valg
Sådan gør du:
  1. Sift mel, sukker, bagepulver, vaniljepulver og salt i en skål. Tilsæt vand og olie. Rør rundt indtil dejen er ensartet, og der ikke længere er klumper i dejen. Pas på med ikke at røre for meget, for så bliver pandekagerne ikke tilpas fluffy.
  2. Varm en pande med lidt mere kokosolie på. Put dejen på panden og brug evt. et decilitermål her så er størrelsen på pandekagerne nemlig nemmere at styre. Bag indtil bobler former sig på den våde dej, flip så og bag til pandekagen er gyldenbrun på begge sider. Færdig!
  3. Add topping! Her brugte jeg chokolade stykker, bananer, mandler og kokossukker. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv her ...