fredag den 27. november 2015

4 ADVENTSGAVER ... BARE TIL DIG


Julen nærmer sig med rolige skridt, og da sneen faldt for første gang i år her henover sidste weekend, kunne jeg altså ikke undgå at komme en smuuule i julestemning, eller i hvert fald bare begynde at glæde mig lidt. Derfor tjekkede jeg min kalender, og så gik det op for mig, at det allerede er på søndag første advent byder op til juledans, og jeg tænkte derfor på, at det ville være mere end passende, at dele ud af 4 gode ideer til adventsgaver, som en ægte julemand. Men jeg synes, at det skulle være nogle lidt sjovere adventsgaver; de er nemlig ikke til din mor, mormor, eller søster - de er helt og aldeles bare til dig. Sådan så du kan blive rigtig klar og lækker til julen; ren december forkælelse fra alle dig, til alle dig.

29. November: Hårolie til de forfrosne spidser
Håret er mindst lige så følsomt som din hud, og har derfor også brug for beskyttelse, hvilket gælder stort set året rundt, men specielt nu om vinteren, hvor vejret er så koldt. Om sommeren har dit hår brug for beskyttelse mod solen og dens UV stråler, ligesom din hud har, og om vinteren har dit hår brug for lidt ekstra saft og kraft mod den hårde kulde, der angriber både kinder, læber og spidser med sit kolde bid. Her har dit hår brug for noget til at give håret den manglende fugt og næring, og der er hårolie altså et sikkert hit for at opnå dette. Jeg vil til hver en tid anbefale Morrocanoil Treatment! Den er effektiv, lækker og duften er fantastisk. Små dråber af dette i dine spidser efter hårvask - og dit hår er så godt som nyt. Dine spidser vil elske dig for det!


6. December: Scrub til den vinter kedelige hud
Sol, luft og fugt er ikke lige hvad din hud får mest af i løbet af de kolde måneder. Vi pakker os selv ind i lange bukser, langærmede trøjer og massere af lag på grund af kulden, men inde bag alt det tekstil bliver det altså hurtigt trist, og roligt dør dine hudceller af kedsomhed. Kun de sjove og friske hudceller får lov at tage del i juleløjerne, så derfor er det bare af med al det kedelige hud og velkommen til den nye. Så få fat i en scrub og giv din hud en god tur en gang om ugen. Så kan jeg love dig du også meget hurtigt er klar til alle julefrokosterne, og julens andre festlige begivenheder. Jeg anbefaler her The Body Shops’ Shea Body Scrub på grund af dens meget effektive og blødgørende effekt, skønne milde duft og indholdet af shea smør, der er ekstra fugtgivende.


13. December: Glimmer øjenskygge til julens festlige indslag
Selskaber, fester og frokoster er en af de ting juletiden i stor grad er rig på, og derfor er det også en tid hvor den helt rigtige julemakeup skal være på plads. Og er der nogen bedre tid på året end juletiden til glimmer? Det er netop december måned, lige fra julefrokost, til juleaften til nytår, at glimmer er så meget i orden, og næsten et krav på dresscoden. Derfor er det på tide at få fat i en rigtig lækker glimmer øjenskygge til at give et lille pift til makeuppen. Jeg anbefaler her MAC Cosmetics øjenskyggeserie med det passende navn Dazzleshadow. Her er den eneste udfordring at vælge mellem alle de skønne farver den tilbyder.

20. December: Smukke negle til smukke julenætter
Nu nærmer vi os altså i den grad årets mest festlige tid, og derfor skal alt udstyret selvfølgelig være i orden. Det gælder alt fra top til tå, og dermed også neglene. Giv dig selv en af de mest forkælende gaver; tag ud og få lavet dine negle. Det kan være alt fra at få lavet en holdbar shellac i en fin rødlig nuance, til lange og festlige negle i en skøn farve til at sparke en hver fest i gang. Man føler sig altså bare lidt mere som one-million-bucks når man har styr på lakeringen. Så smut ud og find din lokale kineser-negledame eller overpris-luksus-salon og få rettet op på de nedbidte banditter.


Har du andre ideer til juleforkælelse?

//Caroline


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv her ...