onsdag den 4. november 2015

LONG LIVE LONG LASTING MAKEUP

Kan vi ikke alle blive enige om hvor trættende det er, at ens smukt malede makeup skal fuldstændig krakelere og smuldre efter kun få timer? Man synes man er så grundig med at få lagt makeuppen ordentligt, men alligevel var den store umage til ingen nytte. Hvordan holder man sin makeup stjernelækker hele dagen eller hele natten? Er det muligt? Ja det er så. Ved hjælp af kun 5 wonder produkter er det pludselig ret nemt at holde makeuppen smuk hele dagen. Jeg har indsamlet de fleste af dem fra mine skønne skønne veninder - og synes da også at I skulle tage del i deres guldkorn.

#1 VANDFAST MASCARA
Jeg har i så mange år døjet med dryssende mascara, der lignede en virkelig mørk rande under mine øjne, der mest af alt skreg søvnmangel. Og det er jo en smule trættende når det netop er, hvad man prøver at undgå med dynger af makeup.
Her var det (selvfølgelig) Amalie, der gav mig løsningen: vandfast mascara selvfølgelig! I mine øjne er det ikke nødvendigt på overvipperne også (plus jeg synes ofte vandfaste mascaraer gør vipperne alt for stive), men til undervipperne er det den bedste løsning, og har virkelig holdt min mascara fra at glide fra undervipperne og ned under øjnene.
Den vandfaste mascara behøver ikke nødvendigvis være super dyr, men det vigtigste er egentlig bare at applikatoren er nogenlunde tynd og smal, da der ikke er grund til nogen stor volume-givende aplicator til de få og fine undervipper. Her anbefaler jeg Amalies yndlings; nemlig MAC COSMETICS EXTENDED PLAY LASH.



#2 BROWSETTER
For mig er smukke og kontrollerede bryn det bedste i verden, og uden dem kan looks hurtigt blive ufærdige. Med det sagt, mener jeg ikke at bryn skal være minimalt plukket og sidde helt perfekt strøget tilbage - bryn må mere end gerne pjuske lidt. Dog skal det være kontrolleret pjusk - ellers går der hurtigt vildmandskvinde i den. Derfor er en browsetter eller brow mascara en helt fantastisk løsning, da den netop får brynene til at sidde hele dagen, og fordi man samtidig kan rede dem lige som man ønsker; både pjusket og tilbageskrabet.  
Der fås mange forskellige slags, nogle med farve, andre uden. Men jeg har af min skønne veninde Clara fået anbefalet Maybelline BROWDRAMA Brow Mascara, med en perfekt lille rund applikator, som gør det så nemt.


#3 EYESHADOW PRIMER
Især til fest kan det gå hen at blive problem med øjenskyggen, der efter få timer har samlet sig i striber i øjenlågets naturlige rynker. Ikke særlig fedt at ens skygge går fra smokey eyes til zebra eyes. Her er det simpelthen en simpel øjenskygge primer, der skal til. Den sørger for, at dine øjenlåg ikke fedter til og ødelægger makeuppen, og gør, at den sidder som den skal hele aftenen. Udover det, kan øjenskygge primeren også hjælpe din concealer i at lave samme dumme tricks under dine øjne. Nu har du jo lige sørget for at de er fri for dryssende mascara, så lad os også lige sørge for at de ikke også laver striber, eller sætter sig i de fine linjer, og her kan netop øjenskygge primeren også være en kæmpe hjælp. Udover det, gælder det også om at finde den rigtige concealer til øjnene, eller finde en der er lavet til formålet, samt kun at bruge lige så det dækker, og ikke en tube af gangen, for så creaser det hurtigt for dig.
Jeg anbefaler som eyeshadow primer her Amalies og min all time favorite - tror endda allerede den er nævnt op til flere gange her på bloggen - nemlig Urban Decays Eye Shadow Primer Portion.


#4 PRIMER

Det allermest irriterende må dog alligevel være når ens base roligt begynder at krakelere i takt med, at dagen eller natten skrider frem. Og her må man altså ty til en rigtig god primer, der sørger for at fastholde makeuppen og holde den smuk hele dagen. Min egen yndlings er MAC COSMETICS PREP+PRIME CC (CC står for colour correcting). Udover, at den er en yderst velfungerende primer, holder den også mine ellers rødmossede kinder neutrale, og hudfarvede hele dagen, på grund af den gullige tone i primeren. Sendt fra Gud til piger som mig, med lidt for meget lyserød undertone i huden. Det behøver nødvendigvis ikke at være, hvad du har brug for, men tjek her Amalies indlæg der fortæller dig netop, hvilken primer der passer til dig, din hud og dit behov.
Udover en primer er et godt tip, at holde dine beskidte fingre og hænder væk fra ansigtet i så stort omfang som muligt, og lade makeuppen sidde i fred. Så skru ned for at hænge med hovedet i hænderne - ikke fordi jeg selv synes det er nemt, men det er nok det bedste råd imod en ødelagt base.

#5 PRIMER MIST
Den skal nævnes, the master of all the masters. Primer mist - det skønne, perlende, lette sprøjt af perfektion. Når du er helt færdig med din makeup, hold da din arm udstrakt og sprøjt let et par sprøjt over hele dit ansigt. Så lover jeg dig for at ikke kun makeuppen sidder helt vildt smukt hele dagen - men din makeup vil også se flottere ud end nogensinde, da en sådan mist også lige giver det sidste pift til at sætte makeuppen.
Jeg sværger selv til MAC COSMETICS Prep + Prime Fix + der lever totalt op til definitionen.

Selvfølgelig er det ikke muligt, at holde makeuppen fejlfri hele dagen, og hvis det var det eneste vi tænkte på hele dagen ville vi også gå hen og blive nogle tomhovedet sminkedåser - men alligevel er et godt råd altid at have lidt makeup med på farten, så man alligevel lige har muligheden for rette op på en ting eller to. Hvad ville være det bedste at tage med så? Kig med her.




Har du andre gode ideer til, hvordan du holder din makeup smuk hele dagen?
//Caroline

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv her ...